Arbejdsweekend efteråret 2017 i Nysøgaard

Så er sommeren desværre slut, og vi skal forberede vores område til vinter. Det har været en våd sommer, og derfor har der været meget vækst og det skal vi gerne have gjort klar til vinteren.

Derfor opfordres du til at mødes med os andre lørdag den 28 klokken 10 ved petanque banen.

Legekammeraterne sørger for græskar udskæring. 

Grundejerforeningen byder på morgenbrød (medbring kaffe) og efterfølgende pizza til frokost. 

Vi starter den 28 med en rundtur om søen, hvor vi kan tale om arbejdsopgaver og udveksle tanker om initiativer.
Blandt weekendens arbejdsopgaver er:

  • Udskiftning af vissent juletræ på hjørnet mellem Tværvænget og Nysøvang og rensning af området
  • Optagning af svømmeponton
  • Tæt trimning af bl.a. hassel og rød-el langs søen
  • Skabe luft omkring back-up pil mellem de to store piletræer
  • Vurdere/frigøre opspænding af udplantede træer
  • Udskifte dæk i gynge
  • Oprense langs fortovet på Solbrinken
  • Vurdere om der skal købes mere stenmel til petanque bane.
  • Lave flis på lejet maskine af diverse grene. Forud for havedagen forventes bl.a. det store syge birketræ på østsiden at blive fældet.

Personer, der har waders, med lyst og mulighed for at beskære vækster ved søens bredder søges.

Det grønne udvalg har brug for flere medlemmer, så hvis du har lyst til at deltage, er du hjertens velkommen!

Udgivet af

torsten

Jeg er webmaster for hjemmesiden.

Skriv et svar